Hjemmebrygget øl

x013

Brandbygegaard Bryghus arbejder under små forhold, og der er tale om virkeligt håndbryg, når vi laver øl.

Der mæskes kun 50 liter af gangen, og vi laver udelukkende øl med karakter.

Kun de bedste råvarer bruges – og rigeligt af dem – hvilket giver fyldige øl med en nuanceret smag.

Oel00011

Processen styres med præcision og interesse, mens vi udforsker den spændende verden, der ligger i at få vand, byg, hvede, humle og gær til at falde så forskelligt ud smagsmæssigt fra bryg til bryg.

Vores øl er altid ufiltrerede og upasteuriserede, hvilket bevarer en særlig friskhed i produkterne. Det betyder også en begrænset holdbarhed, men frygt ikke – øl fra Brandbygegaard bliver ikke ret gammelt, før det er drukket.

Oel00013

Vores øl sælges i gårdens vinbar – frisk fra fad.

I denne sæson har vi brygget tre typer: Pussy Riot Tribute, Red Necks samt den efterhånden sagnsomspundne Sørøverbryg.

Kom og smag dem!

Bryg2 (2)

Sørøverbryggen forfører med sin mørke farve og cremede konsistens. Noter af karameliseret sukkerrør og en snært af chili der både forvirrer og behager dine smagsløg. Inden du har set dig om, er glasset tomt, og du stiller frivilligt op til kølhaling blot for at få endnu en mundfuld af dette fuldstændigt fantastiske forræderiske øl. De ca. 8,5 % går lige i træbenet.

Denne øl er noget så behændigt som en mørk hvedeøl pakket med de bedste malttyper og lagret 6 måneder i tanken.
Passer til alt – og hvis det ikke passer så hold op med at spise og drik videre.

Oel00016

Som udgangspunkt kan vi brygge alle øltyper. Nogle er mest egnede til gæring ved lav temperatur, dem brygger vi i den kolde tid, og andre vil gerne have noget mere varme.

Vi er ikke så begejstrede for meget bittert øl, men elsker den dybe avancerede smag af frugthumlen. Mørke øltyper tiltaler os meget, men de lyse hvedeøl er også højt på listen.

2 tanker omkring “Hjemmebrygget øl

  1. Pingback: Nyt fra kostalden og to nomineringer | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Åbningstider i påsken | Vinhuset Kvist & Vitus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s