Vin – De røde danske druer

a00012

Vin er en del af gårdens plantedække. Det hele handler om, at få planterne til at trives under de jordbundsforhold og klimabetingelser egnen byder på.
Her er der tale om énmarks-vin.

Den del af jorden, der er mest mager, er udvalgt til formålet – det er en meget lille plet i den ellers fede østjyske muld – nærmest en sandleret skråning med meget kort vej til grundvandet. De helt specielle vækstforhold ser ud til at bekomme planterne vel. Hvordan vinen bliver, varierer fra år til år – vejret er ikke noget, der kan planlægges efter.

Vin0116

Vinmarken fylder ½ hektar og rummer 1000 planter.

Der er 300 vin af sorten Léon Millot og 700 vin af sorten Rondo. Endvidere er der nogle få planter Chardonny, Gewürtstraminer, Don Muscat samt Muscat Ottonel – bare for at se hvordan de arter sig under klimaforandringerne.

Selvfølgelig er der ingen sprøjtegift og kunstgødning her, afgrøder skal dyrkes naturligt. Ved indgangen til 2013 blev gården officielt omlagt til statskontrolleret økologisk, men det ændrede ikke fremgangsmåden – for os var det blot en tilkendegivelse af, at den økologiske tankegang er vigtig at udbrede.

Vin0117

Léon Millot stammer oprindeligt fra Alsace i Frankrig og dyrkes endvidere i Canada, USA, Schweiz, England og Danmark.

Det er en kraftigt voksende sort, der får forholdsvis små klaser med tæt siddende blå druer. Druerne er fyldt med kerner og derfor ikke egnede til spisebrug. Sorten er bl.a. valgt på grund af dens resistens overfor sygdomme.

Rondo stammer oprindeligt fra Tjekkoslovakiet, men er videreudviklet i Tyskland. Sorten dyrkes også i England, Nordamerika og Danmark.

Rondo får større klaser og druer end Léon Millot – udbyttet til fremstilling af vin er 1-1,5 flaske pr. plante.

Vin016

Begge sorter trives hvor risikoen for majfrost er lille. Brandbygegaard ligger klimamæssigt i den zonetype, hvor vinplanter trives bedst i Danmark.

De vigtigste faktorer er længden af den frostfri periode, antal solskinstimer og temperaturen. Nedbør og vindforhold har også betydning. For at begrænse det temperaturfald kraftig vind vil give i vinmarken, er der plantet et læhegn mod vest. I retningen nord/syd skal vinrækkerne være åbne for at mindske risikoen for udbrud af svampesygdomme.

a0001

Vingården blev anlagt i oktober 2004. Første høst var efteråret 2006 – beskedent var det – 65 kilo druer, der i blev til 50 liter rødvin. Efteråret 2007 bød på den første høst af forventet mængde og 2008 blev om muligt endnu bedre. 2009 var opmuntrende både med hensyn til mængde og kvalitet. Så kom tre magre år, og først i 1013 kunne vi glædes over en tilfredsstillende høst igen.

Druerne høstes i midten af oktober og gæres i gårdens lille vineri. Et par år senere tappes vinen på flasker og sælges. Du kan læse en anerkendt vinmands vurdering af den HER